Retur til www.Snatur.dk
Fugleværnsfondens arrangement 4. april 2010
Oplevelser fra
Fugleværnsfondens arrangement 4. april 2010
Åbent-Fugletårn i Gulstav Mose (+ m. tilliggender.)
Denne gang mager det sig således, at 1.ste søndag i måneden også er Påskedag.
Gad vide om det får nogen indflydelse på besøgstallet?
Helle, Jens og Peter har givet tilsagn om at møde op, så bemandingen skulle
således være på plads.
Helle Hjort har fået fremstillet nyt sandwich-skilt, som er sat i depot hos
Søren Bøgelund. Det glæder vi os til at tage i brug.
Som vanligt aftaler vi ”drenge”, at vi skal lidt tidligt af sted, for lige at nå
bageren i Humble så morgenkaffen kan nydes på behørig vis på P-pladsen ved
Nørreballe. Så afgang fra Odense 7.00 – og i regnvejr!
Vejret var ikke blevet lovet for godt, men det skule dog klare op ved
middagstid.
På vej ned over Fyn havde vi talt om, om Sangsvanerne mon var fløjet nord på
alle sammen. Lige knap viste det sig, for ud for Henninge Nor fandt vi en enkelt
i en stor flok Knopsvaner.
Udsigten på P-pladsen ved Nørreballe Nor viste sig at være ret så diset, så
sigtbarheden var knap så god.
Det blev dog til 28 arter, hvor af det mest ”spektakulære” var de 25 Klyder, der
rastede på deres ø.
Turen rundt ad Ormstrupvej gav kun en enkelt ny art til dagslisten, idet der FU
en gruppe Blishøns på bredden ved den sydlige del af Noret.
Mellem bakkerne ved Trehøjevej anedes en del store hvide fugle. Det blev til 7
Sang- og 28 Knopsvaner.
Ved inddrejning på Gulstavvej sås også nogle store hvide fugle nede ved
bygrænsen til Bagenkop, men det var også ”kun” Knopsvaner.
Det flotte skilt blev samlet op hos Søren Bøgelund og Dovns Klint måtte jo
hellere lige kigges ud inden vi ”sætter os fast” på tårnet. Men en strid
pålandsvind og store bølger er ikke ændernes livret, så det blev kun til lidt
Ederfugl og Skarv samt 18 Havlit – denne lille skønne fugl med den flotte sang,
som vi dog ikke kunne høre for blæst og bølger.
Tilbage ved parkeringshjørnet og skiltet sat op – og så lige en kop kaffe og et
stykker blødt brød inde i bilen, inden vi skal hen i tårnet. Et par Rørhøge han
dukker op i disen og udøver flyveopvisning over mosen i længere tid. Pludselig
letter alle måger og en del ænder – hvad sker der? Jens er først ude og melder
Fiskeørn, men det var kun en Svartbag 2-3K. Men så lige bag om det store træ på
hjørnet dukker den op:
Fiskeørnen! Stille og roligt flyver den mod vinden og har retning lige
hen over os, med kursen sat mod Kelsnor. Jeg forsøger med nogle fotos. På den
korte afstand kan en 105mm linse måske trække noget hjem, men oddsene er dårlige
i det disede vejr og mod en lys himmel. Photoshop kommer på arbejde, hvis der
bliver noget at arbejde med. Det var en herlig start, ja nærmest tyvstart, for
klokken er kun 09.45! Vi må på plads henne i tårnet, og nu dukker også Helle
Suadicani op. Jeg er så modig, at jeg lover at Rørhøgen nok skal komme igen.
Fiskeørnen er mere tvivlsom, for den så meget besluttet ud i sin flyvning, og de
er jo samtidig kendt for ikke at være så bange af sig. En masse Grågæs, der
havde travlt med at kurtisere og forsvare og flyve mellem Keldsnor og mosen.
Hvordan så med gæster? Jo, efter en time dukkede et par gæster op. Begge kendt
fra andre fugleture og kurser. Over middag dukkede en sommer-tilflytter og i
forvejen fuglemand Frank fra Amager også op. Men der kom også et forældrepar med
deres voksne datter, og de spurgte meget ivrigt til området, som de jævnligt
benytter til gåture. De ville også i fremtiden holde øje med arrangementer, og
det nye ”katalog” blev modtaget med oprigtig glæde. Der var desværre ikke lige
på det tidspunkt nogen oplagte fugle at fremvise i scoopet. Middagssløvheden
havde åbenbart også ramt fugleverdenen.
Som vejrudsigten havde lovet, så brændte solen igennem disen, og straks var der
atter gang i fuglene. Der blev stillet ind på et par mørke skygger i en trætop
på den anden side af Bruns Banke, og en lille debat om valgmuligheder blandt
tænkelige fuglearter udspandt sig. På et tidspunkt blev det nok for det
stillesiddende fugleobjekt, og den ene rev den anden med, og samtidig kunne det
rimeligt sikkert for os betragtere afgøres, at det såmænd var et par Spurvehøge,
højst sandsynligt et par ud fra forskellen på deres fysiske størrelse at dømme.
Og ud af næsten ingenting fløj der så også en ung meget mørk Havørn hen over
mosen med kurs mod Østerskov og Keldsnor.
En Fugls overflyvning med sit karakteristiske kald og skarpe kontraster satte
hovederne lidt i omdrejninger. Kort efter kom fuglen tilbage og fløj til landing
i det lille vandhul ude ved vejen nord for tårnet. Jens tog en hurtig beslutning
og ville gå hen til vandhullet for at kigge nærmere på fuglen. Men inden Jens
nåede der hen, traf fuglen en endnu hurtige beslutning om at foretage endnu en
overflyvning af tårnet. Og det nye kig på fuglen bekræftede kun vore første
indtryk af, at det måtte være en Svaleklire. En efterfølgende afspilning på Jens
mobil af en Svaleklires flugtkald bortfejede al videre tvivl.
Lidt senere hørte og spottede Frank en meget højtflyvende Dobbelt Bekkasin, som
vi også nåede at få i kikkertfeltet.
På et tidspunkt var der flere Musvåger i ”omløb”. Nogle gange spottede vi 2 ad
gangen, og 1 enkelt rastende i et træ. På net tidspunkt var der 3 Musvåger, der
kom glidende fra nord og ned over mosen, for derefter at forsvinde bag om
Vesterskov. Vi registrerede i alt 8 Musvåger, men sandsynligheden for at der er
gengangere iblandt er til stede, så konklusionen må være, at det eneste sikre
er, at der var minimum 3 enkelt individer.
Slutteligt ved ca. 13.30 tiden kom så endnu en Rørhøg forbi. Godt nok lidt nord
for tårnet, ja nærmest oppe i SØBs baghave. Denne var en hun, så dagen bragte
mindst 3 Rørhøge for dagen, idet vi flere gange spottede han-fugle, men igen
kunne det ikke det dog ikke helt udelukkes, at være de samme fugle som fra først
på dagen.
Det blev tid for nedlukning af arrangementet og evaluering af dagen. Det blev
til ikke mindre end 34 arter set fra tårnet, og her iblandt Gråstrubet
Lappedykker, Havørn, Rørhøg, Fiskeørn, Musvåge og Spurvehøg, samt Dobbelt
bekkasin og Svaleklire, blot lige for at tage de største krydser på dagen. Vi
synes selv, det blev en god dag, men selvfølgelig havde vi gerne set, at mange
flere havde vist interesse og kigget forbi. Og humøret er stadig intakt, og vi
tager også gerne vagten ved de næste åbent-tårn arrangementer med glæde.
Der dryppede dog en enkelt dråbe af malurten, ja, næsten 2 i bægeret. En lille
forsamling af drikkende personer opholdt sig ude på klinten, og havde 2
retrieverhunde til at styrte rundt på strand og klint. Men det værste skete, da
de vandrende kom ad Gulstavvej og nåede hen til marken ved P-pladsen. Da fik
deres Golden Retriever lov til at styrte rundt inde på marken og jage alle
gæssene op. Da kom der en højlydt besked ud af min mund, om at få den hund i
snor straks. Om de havde planlagt at skulle igennem Vesterskov ved jeg af gode
grunde ikke, men de gjorde et lille holdt ved P-pladsen og talte sammen,
hvorefter de fortsatte op ad Gulstavvej. Mage til ligegyldighed om hundenes
færden har jeg dog ikke set længe. Som hundeejer skammer man sig på racens
vegne.
Vi pakkede grejet sammen og besluttede at hjemvejen skulle gå en tur om ad
Ristinge. Ristinge Klint gav lidt Ederfugle og Havlitter og så en lille flok
Sortand. Turen fortsatte ud ad Ristingehalvøen, hvor vi spottede en stor flok
svaner. 58 levende Knopsvaner samt meget spredt ud over rapsmarken lå 20 døde
svaner. Det var meget fristende at komme hen til dem alle, for at checke for art
og evt. ringmærkning. Men tiden var ikke til det, og hvordan gør man lige? Skal
man sikre sig lodsejers tilladelse til det? Det må jeg have fundet ud af til
brug for en evt. anden gang, at situationen skulle opstå.
Turen fortsatte helt ud til Ristinge hale, hvor fra vi kunne se en stor flok
Knortegæs, der fløj lidt frem og tilbage mellem marken og vandet. Her ud over
var der et par Storspover til dagens artsliste.
Hjemturen hen over Siø gav en lille flok rastende Hjejler, og i Lunkebugten kom
også Toppet Skallesluger med på artslisten. Jo længere vi kom op imod Odense jo
mere gråt blev vejret. Odense havde slet ikke oplevet det flotte solskin, som vi
havde nydt godt af på Sydlangeland. Måske en af årsagerne til, at ikke flere
havde lyst til en tur ned i det Sydlangelandske fugleparadis? Fuglene kommer jo
ikke til os, men vi skal tage ud til dem, sætte os ned og lade hvilen falde over
os, og så vente på at fuglene kommer forbi, hvor vi opholder os.
Tak til alle deltagere og gæster for en dejlig fugleoplevelse – og på gensyn til
den næste første søndag i måneden. Og til alle jer der ikke nåede det denne
Påskesøndag, I kan nå at være med næste gang!
Stor fuglehilsen fra Børge
Retur til www.Snatur.dk