Tilbage til Herp. fænologi
Tilbage til www.snatur.dk
2Herpetologisk Fænologi 200
Læs her obs fra: [2001] [Marts
2002] [April 2002]
[ Direkte
til Fænologi-oversigten ]
Siden er sidst opdateret : 05. februar 2004 07:27:02
[ Skriv direkte til siden fra Nettet
]
Nyheder for februar 2002
FEBRUAR:
Søndervej
208, Thurø Torsdag
den 28. februar 2002
Springfrø
3 ægklumper
Lille Eng, Svendborg
Onsdag
den 27. februar 2002. Kl.
16:30
Springfrø 6
ægklumper + 1 han (død). (Se sidste tælling...)
International Symposium - Løvfrøen (Hyla arborea) - Biologi og beskyttelse.
Den 23. - 25. august 2002 (fredag - søndag) på Det biologiske
Institut
Metelen (Biologischen Institut Metelen) under ledelse af
Dr. Dieter Glandt und Dipl.-Geogr. Andreas Kronshage
http://www.bioinstitutmetelen.de/home.htm
Tilmelding (foredrag) senest den 15. marts 2002.
Programmet vil være klar i starten af juli 2002
Endelig tilmelding den 8. august 2002 til:
An das
Biologische Institut Metelen Tel.: 02556 / 93840
z. Hd. Herrn Dr. Dieter Glandt Fax: 02556 / 938444
Samberg 65 E-mail: BIM.Zentrale@t-online.de
D-48629 Metelen
Mvh Erhardt Ecklon
Frøslev-lejren pr. 6330 Padborg Tirsdag
den 19. februar 2002 Kl 13:20
I dag, tirsdag 19. februar 2002 har jeg kl. 13.20 i strålende solskin, med en kold vestlig vind (og fra tid til anden sne/sludbyger) iagttaget
to stk. Hugorm (Vipera berus) liggende i læ af vinden ved foden af nogle lyng-buske i indlandsklitterne tæt
ved Frøslev-lejren (pr. 6330 Padborg). De to smukke hanner lå sammenrullede i
en klynge og solede sig , og lod sig ikke forstyrre af min tavse beskuelse. Et kvarter efter trak en sludbyge hen over området, og jeg formoder at de da er
fortrukket til deres vintergemmested igen.
Er der nogen der har iagttaget Hugorme på denne tid af året (altså "medio" februar) før??
Jeg mener, Jan Kjærgaard har som tommelfingerregel, at de i hvert fald ligger fremme første
eller anden solskinsdag i marts, men det her er jo 1-1½ uge tidligere??
Mvh. Lars Jørgen Grønbjerg, Padborg
Kære Lars Jørgen
Din obs. er tidlig, men det strider ikke mod tommelfingerreglen og 2. solskinsdag i begyndelsen af marts, det er kun en
tommelfingerregel og ikke noget absolut.
Vi har haft et usædvanligt lunt februar med en del sol og så sker det at de kommer frem før. Du kan sige, at der er to faktorer for at få dem
frem: Dato og temperatur, men således at tærskeltemperaturen falder som tiden går..
En hugorm der skal frem i februar skal således have mere varme end den samme i marts. Du må jo også selv have tænkt tanken siden du gik ud og kiggede.
Det tidligste jeg selv har set en hugorm fremme var, så vidt jeg lige husker,
den 17. februar ved Lønne syd for Ringkøbing Fjord også netop et år, hvor
februar var meget mild.
Der sker ikke noget ved at vi får sne igen. Hugorme kan tåle 2 graders frost, og desuden søger de nedad igen, hvis det bliver koldt. Den største
risiko er, at de er noget sløve og landskabet uden dækning giver en større
risiko for at krager og musvåger tager dem.
Følg op på det fundsted senere i marts og se om det er et fælles dvalested du
har fundet, så har du det til senere brug. V.H. Jan KJ
Kokkedal Lørdag
den 16. februar 2002.
En noget indtørret brun frø (formentlig butsnudet frø) fundet trafikdræbt på en sti i Kokkedal 16/2.
Med venlig hilsen. Anne Solholm & John Frisenvænge
Lille Eng, Svendborg Søndag
den 17. februar 2002.
Kl. ca. 13:00
Ingen kvækkende springfrøer (Rana dalmatina), men to nyligt lagte ægklumper.
Ulla Friborg
Thurø Rev/Østerskov, Svendborg Søndag
den 17. februar 2002.
Kl.7:30 - 8:50
Springfrøægklumper (Rana dalmatina)
Spejdervandhullet: 2 ægklumper
Skovhullet: 5 ægklumper
Store Skovhul: 0 ægklumper
Kystskovhul: 1 ægklump Mvh E.Ecklon
Jeg har i dag konstateret at 13 vandsalamandere holder til i min kælder. Der er brunsorte med gule pletter på undersiden. Jeg har nu indfanget dem i to ½ kvadratmeter beholdere, hvor der er jord, blade og vand; indtil de kan sættes ud, da jeg er bange for at komme til at træde på dem i kælderen. Det er en varm kælder, da kedlen til fyret er uisoleret; så jeg formoder at de er varme, aktive og spisende.Der er 5 små på 7-8 centimeter. Der er 8 store, hvoraf de største er 14-15,5 centimeter lange. Ydermere fandt jeg fire omkomne salamandere i et udendørs afløb foran kælderdøren. Cirka 100 meter herfra er et gadekær.
Håber at jeg gør det rette. Jeg tror der er for koldt at sætte dem ud, nu hvor de har færdes i den varme kælder (på 10 kvadratmeter) hele vinteren. Med Venlig Hilsen Linda
Thomsen, Slagelse.
Nørreskov,
Taasinge Onsdag
den 13. februar 2002
Kl.14:20
Lille
vandsalamander (Triturus vulgaris) 1 Han + 1 Hun (flere set) i vandhul.
[Se også Fænologiskemaet]
Lille Eng, Svendborg Søndag
den 10. februar 2002 Kl 13.00
Enkelte kvækkende
springfrøer (Rana dalmatina) hørt.
Ulla Friborg
Trente Mølle, Broby Torsdag
den 24. januar 2002
1. Almindelig skrubtudse
(Bufo bufo) død og kørt over d. 24 januar.
Trente
Mølle, Broby Onsdag
den 30. januar 2002
ugen efter d. 30. januar startede den ""store" tudse massakre - 3
overkørte eksemplar på vej til vandhullet. Den helt store starter nok først
langt senere. Men tidligt!
Med venlig hilsen Leif H. Sørensen [ http://hjem.get2net.dk/trente/
]
Thurø &
Lille Eng, Svendborg Lørdag
den 9. februar 2002 Kl 19:55 - 21.00
Springfrø (Rana
dalmatina) kvækker og har lagt æg ved Svendborg.
Tre vandhuller undersøgt i aften for padder. I de to vandhuller ved
spejderhytten på Thurø var der en 1 døgn gammel ægklump af
Springfrø (Rana dalmatina) og henholdsvis 6 hanner og ca 50 hanner. I
det sidste hul med ca 50 hanner kvækkede de ivrigt. Ægklumpen lå i
vandhullet med de 6. hanner. Ved Lille Eng var der ca 30 kvækkende
hanner. Lufttemperatur 7°c. Blæsende 10m/s regnbyger.
[Se også Fænologiskemaet]
En familie, der er ved at ombygge et hus midt i Strynø by, klos op ad vandhullet "Holgers Grave", havde d. 7. februar i år besøg i huset af en lille grønbroget
tudse (Bufo viridis), efter beskrivelsen ca 5-6 cm lang.
Den lille vandsalamander (Triturus
vulgaris)
så jeg i går i aktivitet i vandhullet "Postens Dam" ved Brovejen i Strynø by.
Med venlig hilsen Jens Bech
[Se også Fænologiskemaet]
Hvidovre den 8. februar 2002 juv Skrubtudse (Bufo bufo) vandrer om dagen. John
Frisenvænge.
[Se også Fænologiskemaet]
Her til aften den 6. februar
2002 har vi set den første ægklump af Springfrø (Rana dalmatina) i Gunderup
Kohave. Der var nu kommet mange hanner i de to vandhuller ca. 100 i hver. Venlig hilsen
Michael Løgstrup og Kurt Jørgensen.
[Se også Fænologiskemaet]
Tirsdag
den 5. februar 2002 ved Vornæs Stokkeby, Ærø: Lille vandsalamander (Triturus vulgaris) i vandhul ifølge Lars Briggs.Her er en optagelse af de kvækkende
Springfrøer (Rana dalmatina) fra den 2.
februar 2002. Jeg har klippet de kvæk sammen, som var på en i alt 23 minutter lang optagelse.
Venlig hilsen Kurt Jørgensen.
Hent filen [ Her..]
(Højreklik på linket og vælg "Gem destination som..)
Filen (springfroe.mp3) fylder 874 Kb og er i formatet .mp3.
FELTHERPETOLOGISK MØDE
2
Hermed nærmere oplysninger om det feltherpetologiske møde fredag-lørdag d. 8.-9. februar ved
Maribo.
Mødet afholdes på
Naturskolen ved Maribo Søndersø; Hestehavevej 8, Bursø, 4930 Maribo. Nødtelefon på skolen: 54 78 21 87.
Link til Naturskolen
Alle værelser forefindes kun med madras. Dvs. alt sengetøj (dyner og linned) skal medbringes. Hvis der bruges sovepose, skal der medbringes et lagen til underlag.
Vi skal selv lave mad og gøre rent. I køkkenet er der bestik, krus, gryder, pander osv.
Aftensmaden fredag vil bestå af en karry-ret. De der ønsker vin til maden, bedes enten selv medbringe den, eller bede mig om at købe ind. Der vil være indkøbt øl og sodavand.
Det ser ud til at vi bliver 18 personer. De fleste ankommer med toget til Maribo Station 12.48. Det er p.t. usikkert om vi har biler nok til at afhente alle på én gang. Måske bliver vi nødt til at køre i pendulfart.
Der blev angivet en pris for mad + overnatning på måske ca. 140 kr. Denne pris var baseret på at vi var 20 personer, så den kommer nok omtrent til at holde stik.
Program for mødet:
Fredag d. 8. februar:
13
Ankomst og indkvartering
13.30 - 17 Møde med foredrag
18.30 Aftensmad
20 - ? Generalforsamling i den nye forening
Dansk Feltherpetologisk Forening
Lørdag d. 9. februar:
9
Morgenmad
9.30 - 11.30 Møde med foredrag
12 -
Frokost og afrejse
Hvis du ikke ønsker frokost før afrejsen lørdag, bedes du meddele dette til mig.
Der er tilmeldt følgende emner på programmet:
Dansk/svenske springfrøundersøgelser i 2001 v./ Jon Loman
Genbesøg ved 100 oprensede vandhuller ved Farum efter 15 år v./ John
Frisenvænge.
Paddevandringer ved Græsted i relation til kommende vejanlæg v./
John Frisenvænge.
Faunapassager/paddehegn: Erfaringer og udvikling af nye typer v./
John Frisenvænge.
Resultatet af DMU-undersøgelsen af stor vandsalamander 2001 v./ John
Frisenvænge, Lars Briggs & Kåre Fog.
Hvordan kan habitatdirektivets tekst om beskyttelse af bl.a. spidssnudet frø bruges i praksis ? v./ bl.a.
John Frisenvænge.
DNA-undersøgelser af løvfrøer fra Lolland og Østjylland i relation til
bestandsstørrelse, spredning og indavl. v./ Liselotte W. Andersen (DMU) med indledning v. Kåre Fog.
Hejrebekæmpelse i relation til klokkefrøer v./ Kåre Fog (med mulighed for demonstration af skrækindjagende oplevelse !).
Rene bestande af grøn frø: genotypefordeling hos voksne og overlevelse af afkom på tre "sjællandske" lokaliteter. v./Ditte Guldager Chr.
Referat af møde i Bremen om langtidsundersøgelser v./Kåre Fog
Oksefrøen breder sig i Europa v./Lars Briggs
Løgfrøen på Hjerpsted bakkeø, effektvurdering 2000 v./ Per Klit
Foredragenes rækkefølge er ikke besluttet på forhånd.
Der skulle være nogenlunde rigelig tid til hvert indlæg, og der kan også blive plads til diverse småmeddelelser om "hvordan det går".
Henvendelser angående mødet til:
Kåre Fog, Løjesøvej 15, 3670 Veksø, 47 17 23 30, kaarefog@teliamail.dk
VEL MØDT ! Kåre Fog/ Michael Løgstrup
Butsnudet frø set vandrende på vej i Kalundborg d 1. feb 2002. Modtaget den 4. februar 2002 fra Ditte Guldager Christiansen
Gunderup Kohave 10 km syd for køge
Den 2. februar kl. 21. Vandtemperatur 5,9° C. nu ca. 14
springfrø-hanner (Rana
dalmatina). Flere hanner kvækkede, et par i
amplexus. Hent lydoptagelsen [ Her..]
(Højreklik på linket og vælg "Gem destination som..) Filen (springfroe.mp3)
fylder 874 Kb og er i formatet .mp3 Med venlig hilsen Kurt Jørgensen.
[Se også Fænologiskemaet]
JANUAR:
Nu er springfrøerne (Rana dalmatina) i Gunderup Kohave.
31 januar kl. 21. Vandtemperatur
5,9° C. 6 Springfrø-hanner (Rana dalmatina) samt både Stor
vandsalamander (Triturus cristatus) og Lille vandsalamander
(Triturus vulgaris) i stort antal.
Med venlig hilsen Kurt Jørgensen.
[Se også Fænologiskemaet]
Den første vandsalamander er i dag
fundet på Naturskolen,
Svendborg
Årets
første Lille vandsalamander (Triturus vulgaris) fundet ved
Naturskolen, Svendborg Mandag
den 28. januar 2002.
Børnehaveklassen fra Lundby og jeg fandt den første han
i dag.
Den var startet på at få ændret halen med hensyn til farve og form. Den lå under
nogle af de sorte plader på engen. Ret sløv men i fuld vigør. Erik
Ehmsen
[Se også Fænologiskemaet]
Tysklands padder vandrer også nu!
Det er ikke kun herhjemme at padderne specielt Butsnudet frø, Skrubtudse og Lille vandsalamander er aktive når vejret er så mildt som det har været i den sidste uge (Uge 4) og vil være det i uge 5. I Tyskland er padderne ligeledes begyndt deres vandring. [Læs mere .... ]
Onsdag 23. januar 2002 kl. 23.20 på landevejen mellem Kruså og Kollund så og
fangede jeg ved 2,2 km-pælen et pænt stort eksemplar af den frø-art der er beskrevet i det nedenstående. Teksten der er taget fra et lige godt 100 år
gammelt værk om Danmarks Natur. Vejret var fugtigt og stille og føltes mildt, -
5-6 graders varme vil jeg anslå.
"........ Imidlertid er der en ikke ringe Ulighed imellem de Padder, som springer ved Dam og Mose og i Buske, og de, som smutter, hopper eller kravler i
Gærder og paa Fælled. - Den hos os almindeligste af dem alle er Græsfrøen eller
xxxxxxxxxxxxx (Fig. 2), som vi saa at sige træffer overalt. Den er den første ved og i Dammen, naar det gryr ad
Vaar, og den vækkes af sin Vinterdvaskhed. Man
fristes til at skrive om den, at den er mere >>hed i Blodet<< end dens Slægtninge, siden den næppe venter, til Isen er af Vandet, forinden den er i det
og parrer sig. For Resten er den kendelig ved sin brune Farve, oversaaet med mørke Striber og Pletter og en særlig mørk Plet i Tindingen; Benene har
Tværstriber og Bugsiden er lys med rødbrune Pletter."
Med drilske hilsner
Lars Jørgen Grønbjerg
PS: Det er nok spøgefuldt, men skam helt alvorligt ment! Jeg SÅ altså frøen!!!
På spejderære!
Jeg vil lade læseren afgøre :-) Vh Erhardt
I går aftes - onsdag 23. januar 2002 -
TIL FÆNOLOGIEN:
Foråret er på vej ! Set i går aftes d. 23./1. på bivej nord for Roskilde:
En butsnudet frø (Rana temporaria) hun kom hoppende hen over vejen. Kåre Fog, Veksø
I går aftes - torsdag 17. januar 2002 - da jeg kørte fra min arbejdsplads kl.
20.12 opdagede jeg i billygternes skær hvad jeg troede var nogle blade på vejen, men de kunne måske også ligne..........
Brems og bak og jo!!!!! Dér kravlede i langsom slow-motion en Skrubtudse (Bufo
bufo): Den var i størrelse M (ca. 5 cm fra snude til hale) og på vej over en lille asfaltvej her ved
Stevninghus (ved "kanten af" Hostrup Sø ikke langt fra Kliplev).
Vejret var temmeligt rå-koldt (vel 2-3 graders "varme", fugtigt/klamt, lidt finregn) men der var ikke meget vind.
Selv om det vel er usædvanligt tidligt, kan DET næppe tilskrives vores Regering!
Med venlige hilsner
Lars Jørgen Grønbjerg,
[ Naturvejleder i Det Danske Spejderkorps,
Stevninghus pr. Kliplev ]
Poul Rasmussen Ny Gesinge Taasinge skriver i dag den 13. januar 2002:
Lidt sent, men jeg glemte at fortælle, at min nabo havde en Grønbroget tudse (Bufo viridis) kravlende i sit værksted her i juledagene. Hilsen Poul
FELTHERPETOLOGISK MØDE 1.
Hermed indkaldes til
Feltherpetologisk møde fredag-lørdag d. 8.- 9. februar ved
Maribo.
Mødet afholdes på [Naturskolen ved Maribo Søndersø].
Ankomst kl 13 fredag med mødestart 13.30.
Der kan arrangeres afhentning på Maribo Station (tog ankommer 12.48).
For de, der måtte ønske at starte med at spise frokost, kan der evt. arrangeres afhentning på Maribo Station 11.48, ankomst kl. 12 til
Naturskolen og derefter frokost.
Vi skal selv sørge for madlavning og rengøring. Man skal selv have sengetøj/sovepose med.
Forvent en pris for mad + overnatning på måske ca. 140 kr. Dertil kommer eventuelle drikkevarer.
Program for mødet:
Fredag d. 8. februar:
13:00
Ankomst og indkvartering
13:30 - 17:00 Møde med foredrag
18:30
Aftensmad
20:00 - ?
Generalforsamling i den nye forening
Dansk Feltherpetologisk Forening
Lørdag d. 9. februar:
9:00
Morgenmad
9.30 - 11.30 Møde med foredrag
12:00
Evt. frokost
13.00 -
Evt. ekskursion til SV-Lolland, hvis der er interesse nok.
Emne: Besigtigelse af lokaliteter som er omtalt under foredrag
om løvfrø-vandringer i relation til DNA-analyser
De, der ønsker at bidrage med indlæg til møde enten fredag eller lørdag bedes meddele
dette og angive,
hvor lang tid de ønsker at bruge.
Foreløbig har vi følgende emner på programmet:
Dansk/svenske springfrøundersøgelser i 2001
Genbesøg ved 100 vandhuller ved Farum efter 15 år
Paddevandringer ved Græsted i relation til kommende vejanlæg
Faunapassager/paddehegn: Erfaringer og udvikling af nye typer
Resultatet af DMU-undersøgelsen af stor vandsalamander 2001
DNA-undersøgelser af løvfrøer fra Lolland og Østjylland i relation til
bestandsstørrelse, spredning og indavl.
Hejrebekæmpelse i relation til klokkefrøer
Foreløbig status for speciale om grøn-frø-genetik (Ditte G. C.)
Referat af møde i Bremen om langtidsundersøgelser
Tilmelding til mødet
og tilmelding af foredrag, sker til:
Kåre Fog, Løjesøvej 15, 3670 Veksø, 47 17 23 30,
kaarefog@teliamail.dk
VEL MØDT !
Kurt Jørgensen / Michael Løgstrup / Kåre Fog
Se DECEMBER 2000 eller JANUAR/FEBRUAR 2000 eller JANUAR 2001 [Top]
Tak for 2001.
Tidligere års obs kan
hentes her:
Var der noget du ikke fik sendt i 2001 eller har du beskeder til
Den Herpetologiske Fænologiside.
[TRYK HER]
Med ønsket om et godt padde- og krybdyr-år.
Mvh
Erhardt Ecklon
Skriv til: Bjarke Huus Jensen eller Erhardt Ecklon
Snailmail-adresser
Ændret sidste gang den 05. februar 2004. Antal Besøgende
siden den 24. april 1998:
This page is part af:Http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/natur.htm
/natur.htm
Tilbage til Herp. fænologi 05 februar, 2004