Undersøgelse af padder og vandhuller på Hjerpsted Bakkeø 1999
Marts 2000. Teknisk Forvaltning. Sønderjyllands Amt
Udarbejdet af Amphi Consult v./ Per Klit Christensen for Sønderjyllands Amt.
Tekst: Per Klit
Undersøgelse af
padder og vandhuller på
Hjerpsted Bakkeø 1999
[Indledning] [Formål] [Undersøgelsen] [Undersøgelsesområdet]
[Resultater]
[Antal undersøgte vandhuller]
[Padder]
Indledning [top]
Sønderjyllands Amt har siden 1996 foretaget en aktiv indsats for at forbedre vandhullernes kvalitet og udbygge netværket af småbiotoper med etablering af nye vandhuller i området omkring Hjerpsted. Forud for vandhulsplejen undersøges vandhullernes tilstand og udbredelsen af de mere sjældne padder. Dette muliggør udvælgelsen af vandhuller med behov
for pleje og samtidig tilgodese de mest sårbare og sjældne padder i området. Kortlægning af paddeforekomster og undersøgelse af vandhullernes tilstand
i 1999 er en fortsættelse af tidligere års forundersøgelser forud for amtets aktive naturforvaltning i området omkring Hjerpsted, hvor Danmarks tætteste bestand af
løgfrø (Pelobates fuscus) findes.
Med udgangspunkt i denne undersøgelse, har Sønderjyllands Amt i efteråret 1999 foretaget pleje af flere af de nyopdagede løgfrøvandhuller og vandhuller indenfor en vis radius fra disse. Desuden er der etableret 2 nye vandhuller indenfor frøernes aktionsradius og andre 2
"korridor-vandhuller".
1. Formål [top]
Hovedformålet med denne undersøgelse har dels været at kortlægge mulige forekomster af løgfrø (Pelobates fuscus) på dele af Hjerpsted Bakkeø, hvor der hidtil ikke er foretaget eftersøgning af arten, dels at få et mere præcist billede af den grønne frøs udbredelse og status i samme område, samt at undersøge og beskrive vandhullernes tilstand.
2. Undersøgelsen [top]
Undersøgelsen er udført i perioden juni-august 1999 ved dagslys for at kunne registrere yngel af løgfrø (Pelobates fuscus)og grøn frø og eventuel yngel af andre padder, samt registrere juvenile/adulte padder i og ved vandhullerne. Vandhullernes tilstand og egnethed som ynglested for de sjældne padder er ligeledes blevet undersøgt og vurderet. Lodsejere er såvidt muligt kontaktet forud for og efter undersøgelse
af vandhullerne. Både for at få lov til at undersøge vandhullerne og for at formidle viden om padder og vandhuller og skabe forståelse og interesse for projektet.
Kortlægningen af grøn frø (Rana esculenta) ved undersøgelse af vandhuller om sommeren i dagslys og med gode vejrforhold er så godt som fuldstændig, fordi der både registreres eventuel ynglesucces, subadulte og adulte dyr. Registrering af løgfrø haletudser er en god metode til at påvise løgfrø i den type vandhuller, det findes på Hjerpsted Bakkeø. En fuldstændig kortlægning af løgfrøens udbredelse kan dog næppe opnås uden registrering af kvækkende hanner i frøernes yngletid. For at få et mere fuldstændigt billede af løgfrøens status og udbredelse, bør en del af vandhullerne undersøges i den kommende sæson (2000) for forekomst af kvækkende hanner.
Som grundlag for identificering og undersøgelse af vandhuller/ vådområder anvendtes amtets vejledende §-3 registrering, kortblad 52-1 og 52-3, del af Bredebro og Højer kommuner.
Desuden blev der lokaliseret og undersøgt enkelte vandhuller, som ikke var med i §-3 registreringen.
Bortset fra lokaliteterne Højer nr. 31 og Højer nr. 87, kan alle undersøgte lokaliteter karakteriseres som vandhuller. Højer nr. 31 er en afvandet mose, som i sommeren 1999 var
våd/fugtig efter en forudgående nedbørsrig vinter. Der findes i denne mose et udgravet, lavvandet. og meget temporært vandhul. Højer nr. 87 er en mosaik af hede og hedekær/ mose, Hedekæret er ligeledes meget temporært.
Begge lokaliteter afdrænes i dag gennem grøften Koldby Ruer, som blev gravet et efter 2. Verdenskrig, men begge rummer dog store botaniske og entomologiske værdier. Derfor kan der (naturligvis) ikke fremføres argumenter for at etablere vandhuller eller foretage uddybning af lavninger af hensyn til paddefaunaen.
3. Undersøgelsesområdet [top]
Undersøgelsen i 1999 har været koncentreret i den nordlige og sydøstlige del af Hjerpsted Bakkeø, omkring Ballum, Skast, Nørre Sejerslev og Sdr. Sejerslev, hvor det hidtil kun er foretaget registrering af kvækkende grønne frøer fra udvalgte positioner langs veje, men ikke kortlægning af
løgfrø (Pelobates fuscus)og andre padder.
4. Resultater [top]
Antal undersøgte vandhuller [top]
I alt blev der i undersøgelsen inddraget 134 vandhuller/vådområder, hvoraf 128 var registreret som naturbeskyttede lokaliteter i amtets §3 registrering. De øvrige 6 vandhuller var ikke registreret som naturbeskyttede vandhuller, enten fordi de ved gennemgang og vurdering af flyfotos blev overset eller vurderet til at være mindre end 100
km2 . En del af de 128 vandhuller/ vådområder, som var registreret som naturbeskyttede lokaliteter, fandtes ikke længere i terrænet. Der kunne i hvert af
disse 17 tilfælde tydeligt erkendes opfyldning med jord eller forkellige materialer. Blandt de 117 tilbageværende og undersøgte vandhuller, var andre 11 vandhuller under opfyldning.
Kun et fåtal af de undersøgte vandhuller var klarvandede, havde en god sigt og fin
vandkvalitet. Således fandtes 11 vandhuller med en fin vandkvalitet, mens 21 vandhuller var lettere eutrofierede. Andre 51 vandhuller var så eutrofierede, at de ikke umiddelbart vurderedes at være egnet som ynglested for løgfrø. Foruden eutrofierede vandhuller, var der 12 vandhuller som enten var tilgroede eller overskyggede og dermed uegnede som ynglested for løgfrø. I andre 6 vandhuller var der fisk, hvilket ligeledes hindrer løgfrøen i at have ynglesucces. De resterende 24 vandhuller var på den ene eller anden måde påvirket af ydre faktorer, så de umiddelbart vurderedes at være uegnede som ynglested for løgfrø
(Pelobates fuscus). Størstedelen af vandhullerne på Hjerpsted Bakkeø er relativt små og omgivet af dyrkede marker. Det gør dem sårbare og udsatte for påvirkning fra landbrugsdriften.
Padder [top]
Der påvistes løgfrø (Pelobates fuscus) i 8 af de i alt 117 undersøgte vandhuller, svarende til 7 %. Dette er en noget lavere andel end ved nyundersøgelsen i 1992 i området omkring Hjerpsted by. Ved undersøgelse af 76 vandhuller påvistes der dengang ynglesucces 28 % af vandhullerne. Selvom resultaterne fra de to undersøgelser ikke uden videre kan sammenlignes, giver det i hvert fald et klart indtryk af, at løgfrøen ikke forekommer så hyppigt i de nyundersøgte vandhuller, som det var tilfældet i undersøgelsen i 1992.
Kvadrat |
Sted |
Lokalitet |
Antal løgfrø haletudser |
Dato |
BG50 |
Ballum |
Bredebro nr. 38 |
1 |
30/6 |
BG50 |
Hedegård |
Bredebro nr. 95 |
1 |
1/7 |
BG50 |
Hedehuse |
Bredebro nr. 111 |
10 |
18/7 |
BG50 |
Buntje-Ballum |
Bredebro nr. 167 |
2 |
9/7 |
BH60 |
Skast Ostermark |
Bredebro nr. 130 |
12 |
7/7 |
BH59 |
Rejsby Ballum |
Bredebro nr. 178 |
12 |
25/6 |
BH68 |
Sønder Sejerslev |
Højer nr. 325 |
1 |
8/7 |
BH69 |
Nørre Sejerslev |
Højer nr. 409 |
1 |
8/7 |
Tabel 1: Nyfundne løgfrøforekomster [top]
Med fundene i kvadrat BG50 og BH68 er løgfrø nu påvist i yderligere 2 kvadrater, hvor arten ikke er fundet før. Ud fra materialet i denne undersøgelse og tidligere kortlægninger på Hjerpsted Bakkeø, har de nyopdagede løgfrøforekomster et noget fragmenteret mønster. Der kan dog vise sig at være ukendte forekomster, hvilket forventes undersøgt i år 2000.
Løgfrø og Grøn frø
lokaliteter! (132kb) |
Grøn frø påvistes 158 af de undersøgte vandhuller, svarende til 50 %. Der blev i alt observeret mindst 629 grønne frøer (Rana
esculenta) (juvenile/ adulte). Der er
tydeligvis nogle få basisdamme med relativt mange dyr, mens der er relativt mange damme
med ganske få observerede dyr. Dette mønster svarer til de tidligere undersøgelser på Hjerpsted Bakkeø og Vestsønderjylland i øvrigt, hvor der ses en sammenhæng mellem antallet
af grønne frøer i de enkelte vandhuller og vandhullernes tilstand og omgivelser.
Kvadrat |
Nyfund |
Genfund |
I alt |
BG50 |
20 |
5 |
25 |
BG60 |
8 |
0 |
8 |
BH59 |
0 |
1 |
1 |
BH68 |
11 |
1 |
12 |
BH69 |
8 |
4 |
12 |
I alt |
47 |
11 |
58 |
Tabel 2: Antal undersøgte lokaliteter med forekomst af grøn frø (Rana esculenta) [top]
Af andre padder blev der i et mindre antal vandhuller påvist butsnudet frø (Rana temporaria) og skrubtudse (Bufo bufo). Begge arter vurderes at være stærkt underrepræsenteret i undersøgelsen, p.g.a. det for disse tidligt ynglende
arter sene undersøgelsestidspunkt. Spidssnudet frø (Rana arvalis) forekommer på Hjerpsted Bakkeø, men blev ikke observeret i denne undersøgelse. Der blev heller ikke observeret hverken larver eller adulte individer af
stor- eller lille vandsalamander. Stor vandsalamander (Triturus cristatus) er ikke påvist på Hjerpsted Bakkeø i 1990'ernes paddeundersøgelser, og formodes derfor at mangle helt,
Lille vandsalamander (Triturus vulgaris) er kun fundet i ganske få vandhuller og vurderes derfor at være sjælden i området. [top]
Kontaktperson i Sønderjyllands Amt:
Erik Poulsen, biolog
Naturafdelingen
Tlf. direkte 74 33 54 60
E-Mail:Amtet@sja.dk
Homepage: http://www.sja.dk
|
|