Publikum kan fra på fredag den 28. april 2000 besøge den offentlige kalkgrav. Kalkgravene i Klintholm indeholder minder om både tropiske og arktiske planter og dyr. Gravene er nemlig det sted i verden, hvor man tydeligst kan se følgerne af det markante klimaskift, der fandt sted på vores breddegrader for 60 millioner år siden. Længe før der var noget, der hed Danmark, bredte der sig her et tropisk hav - indtil vulkanudbrud forvandlede det til et polarhav.
Lavaen fra vulkanudbrudene dannede nyt land, som stoppede det varme havvand fra Atlanterhavet, sådan at der nu kun kunne komme køligt vand fra Grønland, hvilket forandrede klimaet og de biologiske forhold markant.

Den nederste del af kalkgravens vægge består derfor i dag af hvid kalk dannet af mosdyr fra tropehavet, mens den grå mergel, der ses på den øverste del af kalkgravens væg stammer fra polarhavet. 

Det særprægede naturfænomen bliver nu tilgængeligt for offentligheden efter, at Fyns Amt i samarbejde med Gudme Kommune har renset 40 meter af kalkgravens vægge for plantevækst.

        
                            Gangbroen ved Klintholm

     
                            
                   Nu er kalkgravens væg taget i brug :-)

Det er unge fra beskæftigelsesprojektet Stenagergård i Gudme Kommune, der under ledelse af en geolog fra Fyns Amt har stået for rensningen.
De unge har også anlagt en gangbro langs kalkgravens væg, der gør det lettere for besøgende at udforske kalken og lede efter forstenede søpindsvin og søliljer.
Fyns Amt har bidraget til naturprojektet med godt 50.000 kroner, og repræsentanten fra Amtets Trafik- og Miljøudvalg er med, når Gudmes borgmester Erik Ullernose (V) på fredag kl. 15 indvier naturprojektet i Klintholm Kalkgrave.

Der vil også være en geolog, som vil fortælle og vise de forsteninger, som det er muligt at finde i kalkgravenes vægge.

                                Klokkefrøernes kvækken

Udover at være et geologisk spændende område, er Klintholm Kalkgrave kendt for sine turkisblå kalksøer, som er blevet skabt ved, at der fra begyndelsen af 1940'erne og frem til slutningen af 1960'erne blev gravet dyb under grundvandet for at hente kalk op til brug for blandt andet landbruget. I dag er de fleste huller gravet for at klokkefrøen kan yngle i området. Derudover yngler der strandtudse, Lille og stor vandsalamander og spidsnudet frø. 

    
                   Klokkefrøhan fra Klintholm.

I dag er lyden fra gravermaskinerne i Klintholm Kalkgrave længe døet hen, og i stedet kan besøgende nyde klokkefrøernes smukke hule kvækken, når hannerne forsøger at lokke hunnerne til vandhullerne, hvilket sker i disse dage. 

             EU-Lifeprojektet:
                                      Sikring af Klokkefrøen i Danmark

Fyns Amt og Amphi Consult udfører i samarbejde et projekt for at sikre overlevelsen af den truede klokkefrø. Projektet har opnået at modtage økonomisk støtte fra EU´s LIFE-midler, der går til at redde truede dyr og planter.

De fynske bestande af Klokkefrøer er i dag så små, at det er nødvendigt at styrke bestandene hurtigt og effektivt ved at opdrætte små nye klokkefrøer fra æg indsamlet i klokkefrøernes vandhuller. Uden dette arbejde vil Klokkefrøen forsvinde fra vores naturarv pga  indavl.

Har de spørgsmål er de meget velkommen til at kontakte biolog Niels Damm, Amphi Consult, Forskerparken Fyn:

              Niels Damm briggs@amphi.spo.dk Tlf.: 21610797

Læs mere...

Opdateret 14-11-01