Nattergal
(Luscinia liscinia)
Levested:
Arten yngler ret almindeligt i fugtige biotoper med træer og buske, eksemplevis langs
søbredder og åer. Den er særligt talrig i tilgroede moser med udbredte pile- og
birkebevoksninger. Den yngler derimod sjældent i sluttet løvskov og aldrig i nåleskov.
Bestandsstørrelse:
Ca. 68.000 par.
Træk og overvintring:
Nattergal er langdistancetrækfugl med vinterkvarter i tropisk Østafrika. Den ankommer i
maj og forlader landet i juli-august. I træktiderne passeres landet endvidere af et
mindre antal nattrækkende skandinaviske gæster
Sang:
Sangen er gennemtrængende og kan ofte høres på flere kilometers afstand. Sangen består
af lange serier af smældende og fløjtende toner, og et typisk motiv er de såkaldte
slag, tjok-tjok, som afslutter og indleder stroferne. Når vejret bliver
varmt i midten af maj, kan man høre de syngende nattergale. Artens navn kommer af, at den
modsat de fleste andre fuglearter, synger uafbrudt hele natten, og derved i særlig grad
tiltrækker sig opmærksomhed i døgnets roligste timer. Særlig i tiden, da territoriet
skal oprettes, høres sangen i de mørkeste timer. Senere, i juni, synger fuglene livligt
om aftenen, hvorefter de holder en pause på et par timer, og de er atter i fuld gang
to-tre timer før solopgang. Omkring solopgang begynder de fleste andre fuglearter deres
sang, og de overdøver i nogen grad nattergalene. Men selv i formiddagstimerne, når mange
andre fugle atter er tavse, fortsætter nattergalen at synge intenst. Man bemærker da
ofte, at den syngende han er helt opslugt af sin sang, og selv når man kommer meget nær
ved fuglen, synes den ikke at reagere. Som sangpost vælger den oftest en tæt busk, og
den sidder som regel kun få meter over jorden. Den kan være meget vanskelig at få
øje på, men ser man den, vil man bemærke de hængende vinger og de strittende
strubefjer. Nattergalesangen kulminerer ved midsommertid, men kan dog høres et stykke ind
i juli. De enkelte nattergales sangpræstationer varierer meget, og der synes at være
forskel på sangen fra egn til egn. Dette tyder på, at de unge fugle lærer at synge ved
at efterligne de ældre og mere erfarne hanner på ynglepladserne.
