|
Hvepseedderkoppen
En ny dyreart i Danmark
Bragt i Naturens Verden
1/1999.
Af Nikolaj Scharff
I august 1992 fik vi på Zoologisk Museum indleveret et smukt eksemplar af
den store og farvestrålende hvepseedderkop (Argiopegi bruennichi). Edderkoppen, der
normalt lever i Syd- og Mellemeuropa, var pludselig dukket op i Dyrehaven nord
for København, hvor et enkelt eksemplar var blevet fundet på en bygning ved
Magasindammen. Da fundet var højst usædvanligt, iværksatte museet straks en
eftersøgning i området for at se, om der skulle være flere. Trods ihærdig søgen blev
der dog ikke fundet flere hvepseedderkopper i området. På baggrund af dette
enkeltstående fund var det derfor vanskeligt at sige om hvepseedderkoppen i Dyrehaven blot drejede sig om et
tilfældigt indslæbt eksemplar.
EFTERLYSNING
Zoologisk Museum besluttede at udsende en pressemeddelelse i håbet om, at
nogen skulle have bemærket hvepseedderkopper i andre dele af Danmark. Da
arten er stor og meget karakteristisk, regnede vi med, at folk nemt ville kunne genkende den fra pressemeddelelsen, og at vi på denne måde måske kunne finde ud af
om der var hvepseedderkopper andre steder i landet. Pressemeddelelsen blev brugt
flittigt af landets største aviser, som i
nogle tilfælde illustrerede historien med
et farvebillede af edderkoppen og i andre tilfælde bragte historien på forsiden. På
trods af en sand strøm af henvendelser fra offentligheden var der ikke en eneste, der drejede sig om hvepseedderkoppen.
KENDETEGN OG BIOLOGI
Med sin markante hvepsestribede bagkrop er hunnen af hvepseedderkoppen formentlig Danmarks lettest genkendelige edderkop. Hunnen er stor, idet den måler 3 -4 cm med ben. Hannen ermed sine 0.5-1 cm af almindelig størrelse, brunlig og mangler hunnens karakteristiske hvepsestriber. Edderkoppen tilhører de såkaldte hjulspindere, der ligesom den almindelige korsedderkop konstruerer hjulformede
fangstnet. Hvepseedderkoppen kan imidlertid kendes på sit meget specielle
hjulspind og ægspindet, der har form og størrelse som en valnød. Hunnen dekorerer sit hjulspind med en speciel fin silke, der afsættes som en hvid
zig-zag-stribe igennem nettets centrum eller som en hvid platform i centrum.
Man ved ikke med sikkerhed, hvad formålet med dekorationerne er, men nogle har
ment, at de tjener til beskyttelse mod rovdyr, idet edderkoppen sidder i
midten af den specielle silke, og de hvide
dekorationer dermed udvisker edderkoppens omrids. Andre har ment, at dekorationerne skal advare flyvende fugle mod at flyve ind i nettet. Helt nye undersøgelser har vist, at silken måske virker tiltrækkende på
nektar-sugende byttedyr (insekter) og dermed fungerer som en fælde. De hvide dekorationer reflekterer solens ultraviolet te stråler, og disse stråler tiltrækker visse insekter.
Hvepseedderkoppen kan findes på enge og rydninger, hvor den spinder sit 30-40 cm store hjulspind tæt ved jorden (typisk 0-50 cm over jorden). Hunnen er i modsætning til de fleste
andre hjulspindere aktiv om dagen, hvor den sidder i centrum af sit net og venter på byttedyr. bl.a. græshopper.
Hannen parrer sig med hunnen i juli - august, og få uger efter kan man finde de første ægspind. Disse ligner valnødder eller store valmuekapsler indhyllet i brun silke og placeres i græs nær spindet. Ægspindet indeholder 300-400 æg, som klækkes ca. 4 uger senere. Ungerne forbliver i ægspindet, hvor de overvintrer og først kommer ud hen på foråret det følgende år. Herefter vokser de hurtigt og bliver kønsmodne i løbet af 2- 3 måneder.
Efter det første fund i Dyrehaven nord for København i 1992 blev der ledt ihærdigt efter hvepseedderkoppen i både 1992 og 1993, uden at det gav resultat.
Men så bleven en hun fundet i 1994 i Stubbekøbing på Falster, og nu gik det
stærkt: I 1995 dukkede arten op på Als, Bornholm og Fyn. Året efter, i 1996,
blev arten fundet ved Frederikssund på Sjælland, flere steder på Lolland og Falster, et enkelt nyt sted på Fyn og flere steder på Bornholm. I 1997 blev arten fundet på Mols i Jylland, på Knudshoved Odde og ved Ganløse på Sjælland, flere steder på Lolland samt flere steder på Bornholm. Endelig er arten fundet i hundredvis lige nord for Salten Langsø i
Jylland og i meget store mængder på strandengene ved Frejlev Skov på Lolland, ved Bogø Mølle på Lolland og på Amager Fælled i København. Den 5. august 1998 blev der for første gang
fundet hanner, og der blev observeret ægspind ved Bogø Mølle den 12. august 1998. I både 1997 og 1998 blev der fundet ægspind flere steder i slutningen af august og begyndelsen af september bl.a. på Vestamager. Fundet af hanner og ægspind samt de mange spredte fund fra
hele landet betyder, at arten helt sikkert har etableret sig i Danmark.
ET HARMLØST DYR
Trods sit navn og sin betydelige størrelse er hvepseedderkoppen et harmløst dyr.
Som de fleste andre edderkopper er den giftig overfor insekter, men den er ikke
aggressiv over for mennesker og normalt ikke i stand til at bide gennem huden.
Under meget uheldige omstændigheder kan den som andre store edderkopper
bide gennem tynd hud og tilføje et bid, som måske kan være smertefuldt, men er
helt ufarligt. Af de godt 40.000 forskellige edderkoppearter, som vi kender fra
hele verden, er der kun ca. 20, som er farlige for mennesker. Ingen af disse lever i
Nordeuropa.
HVOR KOMMER HVEPSEEDDERKOPPEN FRA?
Den smukke, nye edderkop kommer sydfra. Arten er almindelig i Syd- og Mellemeuropa og har siden 1950'erne spredt sig nordpå. I 1950 gik artens
nordgrænse ved Berlin. I midten af 1970'erne havde arten etableret sig lige
syd for Danmark i Rostock-området. Herfra er der faktisk ikke mere end 50-60 km til de lokaliteter i Syddanmark,
hvor arten først dukkede op i større mængder. Spredningen til Danmark kan
være sket på flere måder, men er formentlig sket med vinden, idet hvepseedderkoppens unger nemt kan blive ført over store afstande ved vindens hjælp.
Arten blev fundet første gang i Sverige (Skåne) i 1995 og er siden fundet adskillige andre steder i Sydsverige.
NYE FUND
Zoologisk Museum modtager gerne indberetninger om iagttagelser af hvepseedderkopper i Danmark. Kontakt Nikolaj
Scharff, Zoologisk Museum, universitetsparken 15, 2100 København Ø.
Tlf. 35321000. e-mail: nscharff@zmuc.ku.dk.
Tilbage |