Første fynske fund af Hvepseedderkoppen

Argiope bruennichi (Scop.).

Af Otto Buhl

En større hun af ovennævnte edderkop blev ketsjet søndag den 13. august 1995 i en gammel grusgrav i Sallinge Lunde NG 8521. Undertegnede og Christian Jørgensen var ved at undersøge grusgraven for tægearter, og vi gennemketsjede derfor vegetationen på store arealer på en varm, jævn og sydvendt skråning. Der stod temmelig højt vissent græs med og tørret Ononis repens (Mark Krageklo) i bunden. Jeg ketsjede et areal på ca. 50 m2, og da nettets indhold derefter blev besigtiget kom ovennævnte edderkop væltende ud af indholdet. 
På grund af størrelsen og farven faldt den straks i øjnene og vakte interesse. Da jeg ikke mente at have set et lignende eksemplar tidligere, blev den taget med hjem. Christian kunne hurtigt melde fra noget litteratur, at den måtte være noget specielt, hvorefter jeg kontaktede Søren Olsen og underrettede ham om fundet. Han hentede omgående edderkoppen hjem i et terrarium og fodrede den med bananfluer. Den kom tilsyneladende i gang, men måske har opholdet i mit køleskab i næsten 2 døgn inden han fik den, været for meget for denne varmeelskende art. Den døde i hvert fald efter ca. 3 døgn, hvorefter bagkroppens indhold blev tømt ud og derefter pustet op.
Den flotte gule farve forsvandt og er blevet brun, men de sorte streger er stadig tydelige. Det kan også være, den er skadet af ketsjeren ved fangsten eller den har været snyltet for der var en hård klump i bagkroppen, som ikke kunne fjernes før tørringen.

Hvepseedderkoppens hun er på størrelse med en almindelig stor hun af korsedderkoppen og regnes for en af Europas største og smukkeste edderkopper. Bagkroppen har en stærk lysgul farve med 10-12 sorte bølgende tværstriber, den kan derved ikke komme til at ligne korsedderkoppen. De gule og sorte farver kan minde om en hveps, og de er måske et advarselssignal over for eventuelle fjender som fugle. Edderkoppen sidder midt i sit hjulspind i sin naturlige stilling med hovedet nedad. Forkroppen er dækket af tæt, lys silkeagtig behåring. Hannen er farvernæssigt mere uanselig og har en aftegning meget lig rumvæsnet E.T. på oversiden af bagkroppen, størreIsen er det halve af hunnens og med spinkle ben. Arten er varmekrævende og mest udbredt i Middelhavsområdet og op i Mellemeuropa, hvor den i 1930' erne isoleret forekomst i et område syd og sydøst for Berlin. Siden har den akkurat som stribtægen bredt sig mod nord i de senere årtier. Især gennem 1970'erne og 1980'erne er arten begyndt at ekspandere nordpå langs de store floder og lavlandsområder helt op til den tyske Østersøkyst, som den allerede nåede omkring 1961, hvor den f.eks. nu er fast etableret på øen Rügen. På Rügen var den i 1989 kendt fra 5 lokaliteter. Den er også kendt fra det nordvestlige Frankrig og sydligste England. Ligesom hos så mange andre arter edderkopper, spinder hvepseedderkoppens unger en flyvetråd ("flyvende sommer"), som de sender ud i luften og lader sig transportere med som en faldskærm. Det var derfor forventeligt, at hvepseedderkoppen ville dukke op i Danmark

Den voksne edderkop spinder et fangstnet på 20-30 cm i diameter, som let kendes på en lodret zigzagstribe af særlig tæt, hvid silke. Spindet placeres gerne 20-50 cm over
jorden mellem græs og urter. Den unge edderkops spind mangler zigzagstriben, 
hvorfor bruennichi bedst eftersøges i slutningen af august og i september. I slutningen af august bliver æggene lagt i en ca. 2 cm stor kokon i nærheden af nettet. Den 
voksne edderkop dØr i oktober, mens ungerne klækker fra kokonen i maj og begyndelsen af juni.
I grusgraven i Sallinge Lunde er A. bruennichi forgæves blevet eftersøgt to gange 
mere, men der var tilsyneladende ikke flere, så det har nok været en enlig tilflyver fra det år. 
Søren Olsen kunne gennem krybdyrforeningen Knæleren meddele, at der var blevet
fundet et eksemplar i 1992 i Dyrehaven nord for København. Der har været en del presseomtale af fundet bla. i Århus Stiftstidende fra den 16. august 1992. Men et medlem af Knæleren har talt med en bekendt, som arbejder i Dyrehaven. Han kunne fortælle, at den pågældende edderkop blev fundet i spind i nærheden af en af Dyrehavens magasinbygninger, hvor man lige havde kØrt strå fra Polen og Bulgarien ind, og det er muligt , at edderkoppen stammer fra denne ladning strå.

 Hvepseedderkoppen fra Dyrehaven kan derfor være et tilfældigt indslæbt eksemplar. Efter dette første danske fund mangler der meldinger fra 1993 og 1994, mens der ifølge Nikolaj Scharff, Zoologisk Museum, København er fundet 3 eksemplarer i Danmark i 1995. Foruden ovennævnte fynske eksemplar er der fundet et eksemplar henholdsvis på Bornholm og ved Gedser, hvil-ket passer helt fint med den Østtyske forekomst.I 1996 er arten desværre ikke genfundet SallingeLunde, til gengæld er den fundet på en skrænt ved Rubjerg Skov. Desuden foreligger et fund fra det sydfynske øhav, som er beskrevet i Fyns Amts Avis. Måske kan arten ikke klare de danske vintre og er nødt supplere bestanden med tilflyvere. 

Litteratur:

Andersen, N. M. & H. Enghoff, 1993: 
Stribetæge og hvepseedderkop -flotte nye danske dyrearter -Dyr l, 1993, s. 11-13. Zoologisk Museum, København.

Sacher, P., & P. Blisss, 1990: Ausbreitung und Bestandssituation der Wespenspinne (A.bruennichi) in der DDR - ein Aufruf zur Mitarbeit. -Entomologische Nachrichten und Berichte, 43, 1990/3, Is.101-107 

Tilbage