| Springfrø, Rana dalmatina N: Springfrosk, S: Långbensgroda, FK Hyppysammakko, GB: Agile frog, D: Springfrosch, F: Grenouille agile |
| Beskrivelse (Voksne dyr) Kropslængden er 42-60 mm for hanner, 50-70 mm for hunner, i Sydeuropa op til 90 mm. Springfrøen er en »brun frø«, og ligner de to andre arter brune frøer til forveksling. Dens navn kommer af, at den har lange bagben og kan springe højt og langt; især er skinnebenene lange. Det erkender man, hvis man holder frøens lår vinkelret ud fra kroppen og folder skinnebenene tilbage; så vil hælleddene overlappe hinanden bag ryggen. Desuden kan man vurdere bagbenenes længde hos springfrøen ved at lægge et bagben op langs kroppens side; hælleddet vil da som regel rage frem foran frøens snude. Hos de største hunner når hælleddet dog som regel kun ca. til snuden. Hos de andre brune frøer er bagbenene som regel kortere, men hos en del individer, især af butsnudet frø, vil hælleddet dog også nå forbi snuden. Så benlængden er ikke et sikkert kendetegn. Ungerne har i øvrigt kortere ben end de voksne. Øjets iris har en ret skarp opdeling i den øverste tredjedel, som er lys, og de nederst to tredjedele, som er mørke. Hanner i yngletiden kan dog have helt mørke øjne. Trommehinden sidder ret tæt bag ved øjet og er større end hos de andre arter. Dens diameter er som regel 80- 110% af øjets diameter. Dette er et godt kendetegn, der giver rigtig bestemmelse i ca. 90% af tilfældene. Enkelte eksemplarer af butsnudet frø kan dog have en trommehinde, der er større end øjet. Den bageste spids af den mørke tindingeplet liggere på niveau med den linje, man får, hvis man forlænger munden bagud, eller endda lidt højere, mens den hos butsnudet frø ligger længere nede. Med dette kendetegn kan over 90% af individerne bestemmes korrekt. På bagføddernes underside bemærker man, at kunderne på tåleddene er ret fremspringende, næsten som om frøen havde pigsko, og har en afvigende, ofte lyserød farve. Mellemfoden har nær ved sin yderkant en skarp linje med en tydelig farvekontrast. Fodrodsknuden er oval, med lige overkant, og ligger i sin størrelse midt imellem but- og spidssnudet frø, dvs. knuden har ca. samme længde som indertåens inderste led. Alt i alt kan springfrøen ikke kendes på noget enkelt kendetegn,men kun på en kombination af kendetegn, nemlig de lange ben, de forholdsvis lange skinneben der kan krydse hinanden bag ryggen, den skarpe opdeling af iris i en lys og en mørk del, den store trommehinde tæt ved øjet, tindingeplettens form, tåledsknuderne på bagfoden, og fodrodsknudens størrelse. I øvrigt virker springfrøen relativt slank og elegant, især hvis man ser den lige ovenfra. Hovedet er relativt fladt. Rygsiden er ofte af en sart lys beige, rødbrun eller teglrød farve med få eller ingen mørke pletter - især i varmt vejr (i koldt vejr er frøerne mørkere). Tindingepletten er ofte næsten sort og danner en skarp kontrast til den lyse rygside. Dyrene kan dog også være mere plettede, med mindre kontrast mellem lyst og mørkt. Kønsforskelle Nogle steder - men ikke alle - bliver hannerne ensfarvet sortbrune i yngletiden, med ensfarvet mørke øjne. Desuden får de gråsorte, ru forhorninger på indersiden af tommelfingrene. I øvrigt har hannerne lidt tykkere tommelfinger end hunnerne, og især har de meget muskuløse overarme, mens hunnerne omvendt har overarme, der er tyndere end underarmene. Hannernes bugside er ensfarvet lys, nærmest flødefarvet, dog gerne med gul farve i lysken. Hos hunnerne er bugen mere gullig, og de har et område med mørke pletter eller prikker, der strækker sig fra underkæben et stykke ind på strubens sider, og eventuelt helt ned på brystet. Mange hunner har fine røde prikker på brystet. |
|
|
[Forekomst
] [Beskrivelse
] [Æg
] [Larver
] [Stemmen
] [Levested
& Levested ] |
[Tilbage til Padder & Krybdyr i Danmark ]
17. januar 2001
.
This page is part af:Http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/natur.htm
This site was created with 100% recycled electrons.