| Springfrø, Rana dalmatina N: Springfrosk, S: Långbensgroda, FK Hyppysammakko, GB: Agile frog, D: Springfrosch, F: Grenouille agile |
| Levested og levevis I de sydøstlige dele af Danmark er springfrøen stedvis ganske almindelig, og yngler i næsten alle typer af vandhuller - fladvandede eller dybvandede, solbeskinnede eller ret overskyggede, i skove eller mellem marker, på lerbund eller sandbund. De eneste direkte krav er, at vandet må ikke være for stærkt forurenet, og der må helst ikke være fisk i vandet, og i hvert fald ikke udsatte ænder. Ved kysterne kan de endog yngle i svagt brakt vand. Ofte yngler de i de samme vandhuller som de andre brune frøer; de undgår at blive efterstræbt af hanner af butsnudet og spidssnudet frø ved at yngle tidligt på foråret - typisk 10-20 dage før butsnudet frø - og desuden ved, at de opholder sig på vandhullets bund, mens hannerne af de andre brune frøer kun går på jagt efter andre frøer, så længe det kan foregå i vandoverfladen. I Danmark overvintrer springfrøerne normalt kun på land. I Skåne er konstateret overvintring i en bæk. Deres vandring til ynglevandhullerne foregår i det meget tidlige forår, på regnfulde nætter ved en lufttemperatur på helst ca. 4° og mindst ca. 2°. Ofte kommer der frost hen på natten, og frøerne er derfor meget udsatte for at lide kuldedøden. Det ser ud til, at hvis foråret starter med at være mildt, så frøerne kommer frem af deres dvale, hvorefter det sætter ind med frostvejr, så bliver mange springfrøer fanget af kulden og omkommer. Det er derfor næppe tilfældigt, at springfrøen er mest udbredt indtil ca. 15 km fra kysten, da havvandet mildner klimaet nær kysten. En del springfrøer ankommer til vandhullerne allerede i milde perioder i februar. Ofte fryser vandet til igen bagefter, og da kan man se frøerne svømme omkring under isen, og endog høre dem kvække under isen. Når frøerne har lagt æg, finder de et skjulested på bunden af vandhullet, under græstotter i vandkanten, eller på land nær vandhullet, og ligger nærmest i dvale igen indtil varmen kommer. De omstiller sig nu til en højere temperaturtærskel - ca. 12° lufttemperatur om natten - og først når denne varmegrad er nået, som regel i maj, bliver de aktive og søger føde. Fødesøgningen foregår især omkring solopgang og solnedgang samt om dagen i mørkt, fugtigt vejr; efter regnbyger kommer de ud i solskinnet for at få varme. Uden for yngletiden opholder springfrøen sig ofte langt fra vandhullet. Typiske afstande er 100 til 700 m fra vandhullet, men ofte lever de endnu længere væk; i udlandet er konstateret springfrøer op til 11 km fra nærmeste vandhul. Også de små unger, der går på land, har allerede veludviklede springben, og i tilfælde af fugtigt vejr bevæger de sig straks langt væk fra vandhullet; derved undgår de at skulle konkurrere om føden med unger af andre brune frøer, der måske på det tidspunkt findes i stor mængde tæt ved vandhullet. Det typiske levested for springfrøen om sommeren er lysåbne og ret tørre steder i løvskove, hvor de søger føden på små pletter med kort vegetation omgivet af høj græsvegetation og med en tæt lav busk eller grenbunke i nærheden, hvor de hurtigt kan søge skjul i tilfælde af fare. En egeskov med afvekslende partier af græs og brombærkrat i bunden er altså et ideelt område for arten. Den lever også i skovbryn, skovrydninger, lysninger, vejkanter, brandbælter, og unge granplantninger (men ikke gammel granskov). Derudover findes springfrøen dog også i de typiske danske højstammede bøgeskove, hvor frøen er godt camoufleret ved, at dens farve svarer nøjagtigt til farven af visne bøgeblade. Og en del steder i Danmark har den yderligere formået at tilpasse sig til helt skovløse landskaber; her søger den føden i haver, i markhegn, på græsmarker og endog på strandenge. Man kan så spørge, hvordan springfrøens levested overhovedet adskiller sig fra de andre brune frøers. Svaret synes at være, at dens levested ligger længere væk fra vandhullet, og på mere tør jord, end hos de andre arten Det betyder, at i landbrugsområder, hvori der kun er få vandhuller tilbage som ligger spredt ude imellem markerne, der er det springfrøen, del klarer sig bedst, idet den kan tilbagelægge lange strækninger hen over markerne. Man kan sammenligne med spidssnudet frø, som kræver fugtige levesteder nær vandhullerne - enten moser og enge, eller andre vandhuller - og som derfor rammes hårdt af, at enge og moser afvandes, og at der bliver længere mellem vandhullerne. Mange steder i Danmark ser vi, at spidssnudet frø uddør, mens springfrøen netop klarer sig bedre i konkurrencen under disse forhold og undertiden ligefrem udkonkurrerer spidssnudet frø. Der er da også en del steder i Danmark, hvor springfrøen er den eneste art af brun frø bl.a. Endelave, Ærø, Tåsinge og Bornholm. I egne, hvor der er mange moser og våde enge, klarer springfrøen sig derimod ikke i konkurrencen med de andre arter - her mangler den som regel helt. I Sydsverige er forholdene meget anderledes. I Skåne er den snævert bundet til løvskov, inklusive bøgeskov. I Blekinge er springfrøen stadig mest knyttet til den oprindelige biotop fra før bøgeskovens indvandring og menneskets opdyrkning, nemlig lyse løvskove. Den findes her typisk i lys, gerne fugtig egeelme-skov der afveksler med åbne fugtige partier. Den forekommer dog også i bøgeskove. På Øland er den knyttet til de ølandske lunde med underskov af bl.a. hassel. I Sydsverige er springfrøen også mere kræsen m.h.t. vandhullerne. Den yngler her i vandhuller, der ligger specielt lunt i læ for vinden og som tøer tidligere op om foråret end andre vandhuller, gerne meget lavvandede vandhuller, eller vandhuller med en lavvandet bredzone. Der ses ingen tendens her til, at den ikke trives sammen med spidssnudet frø. Alt i alt er Sydsveriges springfrøer kræsne specialister, der kræver bestemte typer af vandhuller og er knyttet til skove, der har eksisteret ubrudt igennem årtusinder, mens springfrøerne i Danmark, inklusive Bornholm, har formået at tilpasse sig nye levesteder, efterhånden som landskaberne har ændret sig, og nu trives i et meget bredt spektrum af mulige levesteder. |
|
|
[Forekomst
] [Beskrivelse
] [Æg
] [Larver
] [Stemmen
] [Levested
& Levested ] |
[Tilbage til Padder & Krybdyr i Danmark ]
17. januar 2001
.
This page is part af:Http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/natur.htm
This site was created with 100% recycled electrons.
