Tilbage til oversigt
Tilbage til FUGLE.

                        Skarø

                     
                                     [ Beliggenhed ][ Historie ][ Natur ]

Beliggenhed:  TOP

Øen ligger i den vestlige ende af Svendborgsund. Areal på 197 ha. Der er flyttet flere over på øen. Nu er der 39 fastboende og af dem er der 9 børn. Så der sker en udvikling. Skarø er flad med det højeste punkt 9 meter over havet kaldet Vesterbjerg, som har kirken som nabo. Skarø er sikret med diger i syd omkring Fælleden og i nord omkring Revet. Digerne vidner om truslen fra store oversvømmelser, som dem, der hærgede i slutningen af sidste århundrede og satte alt på nær øens to højeste punkter under vand. (Hellebanke 7m). Landskabet præges af intensiv dyrkede marker og stynede popler. 

Historie:  TOP

Historiebøgerne melder intet om, hvornår Skarø blev befolket; men den første skriftlige overlevering i Kong Valdemars fortegnelse over kronens gods nævnes øen i 1231 som skovklædt , ubeboet og vildtrig. Ligeledes betegnes øerne i Svendborg Sund som "fadeburet til Nyborg Slot". Sagnet siger, at det var folk fra Taasinge, der først satte fod på Skarø. Siden kom den i adelsfamilien Lehns besiddelse, nærmere betegnet under herregården "Hvidkilde" vest for Svendborg. I 1821 blev de 375 tønder land udskiftet og delt mellem øens seks gårdmænd og seks husmænd. Gårdmændene fik det meste, mens de seks husmandssteder måtte nøjes med hver fire tønder land sandet jord nær stranden. Den øgede efterspørgsel på landbrugsvarer midt i 1800-tallet kom også Skarø til gode; befolkningstallet og produktionen voksede, og i 1884 oprettede ø-boerne eget andelsmejeri. Omkring år 1900 var der næsten 200 indbyggere på øens 12 gårde og 14 husmandssteder. De holdt bystævne på stenene ved gadekæret, og husmændene, der havde fiskeri som bierhverv, stod til søs i deres smakkejoller. Mejeriet er der ikke mere; mælken sejles hver morgen til Svendborg med færgen. Også øens skole blev nedlagt i begyndelsen af tresserne og i dag er der 2 skolesøgende børn, som tager færgen for at gå i skole på Byskolen, Svendborg. Selve skolebygningen, som blev opført 1858, da øen fik fast lærer, fungerer i dag som købmandsbutik . I 1898 opførte de kirken på øens sydvestside, så de ikke skulle sejle til Drejø for at høre Guds ord. Det kunne være en barsk omgang at skulle ro til begravelse eller dåb i januarslud eller oktoberstorm. Præsten må Skarø dog stadig dele med Drejø; han kommer sejlende dertil og holder gudstjeneste én gang om måneden og ved højtiderne. På kirkegården til højre for indgangen er et mindesmærke for en britisk flyver, de styrtede ned efter luftkamp over øen. Fra 1908 har der været regelmæssig færgefart til øen; før måtte den enkelte bonde selv sørge for transport af kreaturer og korn til fastlandet. I foråret 1997 indsættes en ny færge for den gamle "Skarø - Drejø - Ruten" , som Skarø-boerne stadig må dele med Drejø. Flere Skarø-boer har derfor egen motorbåd og måske også en bil stående ved Rantzausminde, så de i hvert fald i sommertiden er mere frit stillet. 

Natur:  [ padder ][ krybdyr ] [ fugle ] TOP

Revet.
Mod nord ligger et langt ubevokset rev og et inddiget eng/sumpområde. Bag diget findes en større rørskov og flere hegnede engparceller, hvoraf kun få afgræsses. Omådet er sikret med diger; men et digebrud i 1995 har gjort Revet til et brakvandsområde. Det indtrængende saltvand har ændret på dyre- og plantelivet. Tidligere har der været en stor hættemågekoloni, der desværre er forsvundet nu (forsvandt 1992), hvilket dog skete inden digebrudet. Størst påvirkning har brudet haft på Strandtudsernes ynglesucces. I 1995 og 1996 har strandtuderne ikke haft ynglesucces på Revet. I 1994 blev der gravet eller oprenset 5 huller på Skarø. Et af disse huller ligger på Skarø vest for Roklubbens Hus. Hullet har haft stor betydning for Grønbroget Tudse og Grøn Frø. Begge disse arter har ynglet flittigt i hullet. I 1996 var vandstanden meget lav i hullet. Dette år var det først og fremmest Grøn frø, der ynglede. Et drama, der let kan opleves ved hullet, er når Snogen er på jagt efter bytte i hullet. 

Padder: Strandtudse (Bufo calamita) [ Hør lydoptagelse fra Revet fra d. 22. april 99], Grønbroget tudse (Bufo viridis), Grøn frø (Rana esculenta), Stor vandsalamander (Triturus cristatus).
Krybdyr: Snog (Natrix Natrix)

Fugle: [ Fuglearkivet ]
Ynglefugle: Rørhøg, Knopsvane, Blishøne, Vibe, Strandskade, Rødben, Dobbeltbekkasin, Gråstrubet lappedykker, Skeand, Spidsand, Gråand, Toppet Skallesluger, Gravand, Grågås, Stormmåger, Sølvmåge, Gul vipstjert, Hvid vipstjert, Sanglærke, Rørspurv, Rørsanger, Engpiber. Havterne, Stor præstekrave.Ringdue, Gærdesmutte, Gransanger, Musvit, Stær, Gråspurv, Borgfinke, Grønirisk, Tornirisk, Gærdesanger, Tornsanger, Blåmejse, Gråkrage, Gulbug, Solsort, Fasan, Agerhøne.

Forår:
Revet har mange rastende fugle såsnart vinteren slipper sit tag. I milde vintre kan der være vadefugle og ænder hele året. I træktiden kan alle andearter opleves på Revet. På og omkring revodden er der hele foråret talrige fugle. Mest almindelig er Skarv, Ederfugle, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Gravand, Knortegås, Havlit, Toppet skallesluger, Ryler, Hjejler.

Undgå færdsel langs kysten ved Revet i fuglenes yngletid fra 1. april - 1. juli. 
fordi Havterne, Stor præstekrave, Strandskade yngler her TOP

Fælleden og Kalveodden:
Mod syd ligger Fælleden med Kalveodde, der er en krumodde med ternekoloni. Undgå derfor at gå ud på selve odden. Odden kan nemt overskues fra digehjørnet for enden af vejen mod syd. På selve Fælleden har der mange år været Ø-Lejr. Der er et vandhul lige ved siden af ø-lejrområdet og et nygravet hul sydøst for. Hullerne er ynglelokalitet for grønne frøer og nogle år er der hørt Grønbroget Tudse i det nye hul. På engen er der hørt nogle få Strandtudser.
Fugle:
Ved kysten er der en Stormmågekoloni (ca.40 ynglepar). I og ved strandsøen er der ynglende Stormmåger, Sølvmåge, Strandskade, Klyde, Vibe, Rødben,  Sanglærke, Engpiber, Gravand, Tårnfalk, Skeand, Spidsand, Gråand.
Toppet skallesluger, Havterne, Knopsvane.
Forår:
Rastende fugle: Fiskehejre, Krikand, Toppet Skallesluger, Pibeand, Stær, Knortegås.
Der findes mange mosegrise, der er jagtbytte for husmår, som er set i området.

FUGLEARKIVET 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 TOP

Læs også De Danske Småøer. og SydforFyn

Tid: Dato: Antal besøgende siden september 1997:

Sidst bearbejdet den 26 januar 2015. Erhardt @ Ecklon
This page is part af:Http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon
This site was created with 100% recycled electrons.