Forrige

Nattergale omkring Svendborg

                        Siden er sidst opdateret torsdag maj 24, 2001 08:46:16

    

Dags dato d. 24. maj 2001 kan Nattergalen høres min 10 steder ved Svendborg:

 

Luscinia.luscinia.GIF (15798 bytes)
                Sonagrammet for nattergalens sang, der høres i baggrunden.

       Skriv til Natursiden, hvis du hører nattergalen andre steder. Du kan også
       benytte en direkte side fra Nettet: Tryk HER                          [TOP]

[ Nattergale 1999 ] [ Nattergale 2000 ]

                                                   Nattergal
                                                   (Luscinia liscinia)
Levested:
Arten yngler ret almindeligt i fugtige biotoper med træer og buske, eksemplevis langs søbredder og åer. Den er særligt talrig i tilgroede moser med udbredte pile- og birkebevoksninger. Den yngler derimod sjældent i sluttet løvskov og aldrig i nåleskov.

Bestandsstørrelse:

Ca. 68.000 par.

Træk og overvintring:

Nattergal er langdistancetrækfugl med vinterkvarter i tropisk Østafrika. Den ankommer i maj og forlader landet i juli-august. I træktiderne passeres landet endvidere af et mindre antal nattrækkende skandinaviske gæster

Sang:

Sangen er gennemtrængende og kan ofte høres på flere kilometers afstand. Sangen består af lange serier af smældende og fløjtende toner, og et typisk motiv er de såkaldte slag, tjok-tjok, som afslutter og indleder stroferne. Når vejret bliver varmt i midten af maj, kan man høre de syngende nattergale. Artens navn kommer af, at den modsat de fleste andre fuglearter, synger uafbrudt hele natten, og derved i særlig grad tiltrækker sig opmærksomhed i døgnets roligste timer. Særlig i tiden, da territoriet skal oprettes, høres sangen i de mørkeste timer. Senere, i juni, synger fuglene livligt om aftenen, hvorefter de holder en pause på et par timer, og de er atter i fuld gang to-tre timer før solopgang. Omkring solopgang begynder de fleste andre fuglearter deres sang, og de overdøver i nogen grad nattergalene. Men selv i formiddagstimerne, når mange andre fugle atter er tavse, fortsætter nattergalen at synge intenst. Man bemærker da ofte, at den syngende han er helt opslugt af sin sang, og selv når man kommer meget nær ved fuglen, synes den ikke at reagere. Som sangpost vælger den oftest en tæt busk, og den sidder som regel kun få meter over jorden. Den  kan være meget vanskelig at få øje på, men ser man den, vil man bemærke de hængende vinger og de strittende strubefjer. Nattergalesangen kulminerer ved midsommertid, men kan dog høres et stykke ind i juli. De enkelte nattergales sangpræstationer varierer meget, og der synes at være forskel på sangen fra egn til egn. Dette tyder på, at de unge fugle lærer at synge ved at efterligne de ældre og mere erfarne hanner på ynglepladserne.

Litteratur: Poul Bondesen: Nattergalen.                                                                                                [TOP]
Natur og Museum 30. årgang nr. 1, 1991 ISBN87-89137-16-1   

Forrige